Værditabsordningen



Klik på billedet for at se referatet fra borgermødet d. 28 februar 2017.

Herunder finder du materiale omkring værditabsordningen, som gennemgået og udleveret på borgermødet den 28. februar 2017.

Orienteringsmateriale om Værditabsordningen i Vindpark Thorup-Sletten.

Klik på billedet og læs materialet.


(Nedenfor finder du de tilhørende bilag.)


Anmeldelsesfrist om værditabserstatning er inden den 25. april 2017 kl. 16.00.

Præsentationer fra aftenens møde fra Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommuner - Arkitektfirma Mogens B. Leth - Energinet.dk - Wind1, GK Energi og Eurowind Energy




Indlæg med velkomst til borgermødet



Indlæg fra Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommuner



Indlæg fra Energinet.dk



Indlæg fra Arkitekt Mogens Leth og Wind1, GK Energi og Eurowind.
Hvem er omfattet af ordningen?
  • I princippet er alle lokale borgere omfattet af ordningen. Det afgørende er, om der sker en værdiforringelse på mere end 1 procent af beboelsesejendommens værdi. Der er således ingen geografisk afgrænsning af, hvem der kan få værditabserstatning.
  • Hvis du selv har medvirket til værditabet, kan erstatningen nedsættes eller eventuelt helt bortfalde.

Sådan søger du om erstatning for værditab
  • Hold øje med annoncering i lokalaviserne. En vindmølleejer har pligt til at holde et offentligt møde inden fire uger før VVM-høringens afslutning. Du bør derfor være opmærksom på annoncering i avisen, så du kan møde op og deltage i mødet. På mødet vil Energinet gennemgå Værditabsordningen og hvilke ejendomme, der er berørt.
  • Send din ansøgning om erstatning for værditab til Energinet.dk. Det skal ske senest 8 uger efter det offentlige møde. Ansøgningen om værditab foregår online på Taksationsmyndighedens hjemmeside efter afholdelse af det offentlige møde.
  • Ligger din beboelsesejendom mere end seks gange møllehøjden fra den nærmeste af de planlagte møller, skal du betale et gebyr på 4.000 kroner, som opkræves af Energinet.dk, når de har modtaget din ansøgning. Din ansøgning kan ikke blive behandlet, før du har betalt dette beløb.
  • Når du har indsendt din ansøgning, har du og vindmølleejeren fire uger til at indgå en aftale om erstatning og erstatningens størrelse. Hvis I ikke indgår en aftale inden fire uger, vil sagen automatisk blive sendt videre til taksationsmyndigheden. Du skal ikke selv foretage dig noget i den forbindelse. Energinet.dk kontakter dig, når taksationsmyndigheden har truffet sin afgørelse.


Ovenstående er et udsnit fra www.energinet.dks hjemmeside, hvor du også kan søge yderligere information om ordningen. Har du konkrete spørgsmål omkring ordningen kan de rettes direkte til Energinet.dk, De Fire Vindmølleordninger på tlf. 70 20 13 53 eller på e-mail fo@energinet.dk.