Pristillæg og status

Vindpark Thorup-Sletten fik på Byrådsmødet hhv. d. 22-09-2018 i Vesthimmerlands Kommune og d.
27-09-2018 i Jammerbugt Kommune endelig godkendt lokalplan og VVM-tilladelse.

Klagefristen til Planklagenævnet og Miljø-, og Fødevareklagenævnet på 4 uger, udløb d. 01-11-2018 og der er indkommet klager over de vedtagende planer. Der findes ikke en tidshorisont for afgørelse af klagerne.

Resultatet af Energistyrelsens teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på de kommende vindmøller i Thorup-Sletten, blev tildelt på det afgivende bud, som var 1,98 øre pr. produceret kWh. Tillægget udbetales de første 20 år fra nettilslutning af første mølle.

For at følge udviklingen og udnytte den nyeste vindmølleteknologi, er der kommet en mulighed for at øge megawatt størrelsen i forhold til de mølletyper der er behandlet i VVM-rapporten. Der er tale om øget installeret effekt fra 3,6 MW til 4,3 MW og dermed ingen ændringer af de ydre mål og rammer. Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommuner har hver især behandlet vores forespørgsel om øget installeret effekt, og har igangsat en screening der skal afgøre om ændringen er VVM-pligtig. Afgørelsen forventes offentliggjort først i det nye år.

Køberetsordningen, der betyder at 20 % af vindmøllerne skal udbydes til kostpris, forventes gennemført primo 2019. Udbudsperioden vil vare 8 uger og igangsættes når alle tilladelser er på plads, og byggetilladelsen er modtaget fra de 2 kommuner. Hver andel vil være på 1.000 producerede kWh. Køberetsmaterialet kan ses her på hjemmesiden, når udbudsperioden igangsættes.

Læs generelt om Køberetsordningen her