Eurowind og GK Energi ønskede oprindeligt at opstille 20 nye vindmøller ved Thorup-Sletten nordvest for Aggersund. Af de 20 møller ville de 11 stå i Vesthimmerlands Kommune og de 9 i Jammerbugt Kommune. De 20 nye møller skulle opstilles på 2 parallelle linjer, hvor den vestlige række forventedes at indeholde 12 møller og den østlige række forventedes at indeholde 8 møller.
Efter forhandlinger med Vesthimmerlands Kommune er det blevet besluttet at udtage de nederste 2 vindmøller, der skulle opstilles tættest på Aggersborg.
Projektet består herefter af 18 stk. vindmøller. 9 vindmøller i hver kommune.
Til projektet er valgt Siemens-Gamesa SWT 130 med en installeret effekt på 4,3 MW. Med en Rotordiameter på 130 meter og navhøjde på 85 meter, giver det en totalhøjde på lige under 150 meter til vingespids i topstilling.
De 18 nye møller vil have en samlet effekt på ca. 77 MW og en el-produktion svarende til det årlige el-forbrug i ca. 65.000 husstande.
Der er indgået lodsejeraftaler på hele det potentielle område, samt købsaftaler på 22 eksisterende mindre møller der forudsættes nedtaget, for at give plads til de nye møller.
Jammerbugt Kommune og Vesthimmerlands Kommune vedtog i september 2018 lokalplaner med tilhørende miljørapporter og meddelte på baggrund af miljørapporten også VVM-tilladelser til projektet. Plangrundlaget gav mulighed for opførelse af 9 vindmøller med tilhørende teknik og ad gangsveje i Jammerbugt Kommune og 9 vindmøller med tilhørende teknik og adgangsveje i Vesthimmerlands Kommune, så det samlede projekt på Thorup-Sletten udgjorde 18 vindmøller, hver med en totalhøjde på 150 meter. Efter vedtagelsen af plangrundlaget blev der meddelt byggetilladelse til vindmøllerne, og møllerne har således været i drift siden 2020.
Plangrundlaget blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet, som derefter ophævede kommunernes VVM-tilladelser, den fælles miljørapport og Jammerbugt Kommunes lokalplan og hjemviste sagerne til fornyet behandling. Som følge af at nævnet ophævede den fælles miljørapport blev Vesthimmerlands Kommunes lokalplan og kommuneplantillæg ugyldige. På baggrund af nævnenes afgørelser skulle der igangsættes en lovliggørelsesproces.
Administrationen i både Vesthimmerlands Kommune og Jammerbugt Kommune har i samarbejde fået udarbejdet det nødvendige plangrundlag for en retlig lovliggørelse. Det udarbejdede plangrundlag omfatter:
Da der er tale om en retlig lovliggørelse af et allerede opført anlæg, er der ikke ændringer i afgrænsning af planområde, rammer og bestemmelser i kommuneplantillægget og lokalplanen i forhold til det oprindelige plangrundlag, som blev hjemvist af klagenævnene.
Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind.
VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med dets medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.
På Green Power Denmarks hjemmeside, kan du opdatere dig i diverse nyheder, der relatere sig til den danske og europæiske energisektor.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.
De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.
I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved 6 og 8 m/s.
Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område.
Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.
Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.